Salgs- og leveringsbetingelser
Gældende pr. 1. januar 2011 for varer fra og tjenestydelser udført af A/S Mortalin
1. ANVENDELSE OG GYLDIGHED
1.1 Enhver leverance af varer fra og enhver udførelse af tjenesteydelser af A/S Mortalin ("Mortalin") sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale.
2. PRISER
Mortalins priser i Webshoppen er inklusive den til enhver tid gældende moms og eksklusive andre afgifter såsom, told, gebyrer, fragt o.l. Leverancer af varer er envidere ekslusiv montage og idriftsætning. Dog vises priser for Loginkunder eksklusive moms, andre afgifter, told, gebyrer, fragt o.l.
3. BESTILLING AF VARER
I Mortalins WebShop kan du bestille produkter og serviceydelser og har du problemer med bestillingen, kan du kontakte os via info@mortalin.dk eller ringe på tlf. 70 15 10 69.
Bestilling / køb trin-for-trin
- Find den eller de varer du ønsker og klik på "Læg i kurv"
- Varen lægges i indkøbskurv - klik på "Vis indkøbskurv"
- Ønsker du at fjerne varen igen, så klik på "Fjern fra kurv"
- Ønsker du flere varer, så klik på "Shop videre" og proceduren gentages
- Ønsker du ikke flere varer, så klik på "Fortsæt"
- Indtast dine personlige oplysninger - husk alle * markeret felter skal udfyldes - klik på "Fortsæt"
- Tjek alle oplysninger er korrekte og klik på "Fortsæt"
- Accepter handelbetingelserne og klik på "Bekræft"
- Tryk på "Fortsæt" og du bliver ført til en sikker betalingsside
- Vælg betalingskort og udfyld kortnr., udløbsdato og kontrolciffer. Klik på "Accepter betaling"
- Betaling gennemføres og du kan klikke på "Afslut og vend tilbage til netbutikken" for at udskrive din kvittering.
Når du har gennemført betalingstransaktionen er købet registreret og du kan printe en ordrebekræftelse på din bestilling. Du vil inden for kort tid også modtage en ordrebekræftelse pr. mail.
Alle priser er inkl. moms og for loginkunder (erhvervskunder) vises alle priser ekskl. moms.
Vi tager forbehold for prisændringer, tastefejl og udsolgte varer.
4. BETALING
Du kan i vores WebShop betale med følgende betalingskort:
- Dankort/Visa Dankort
- E-dankort
- Mastercard
- Visa Elektron
- JCB
Der er ingen gebyr i forbindelse med anvendelse af betalingskort.
De data, du oplyser i forbindelse med et online køb betalt med betalingskort, er krypteret (SSL - Secure Socket Layer) og det betyder at hverken A/S Mortalin eller andre uvedkommende kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.
Beløbet hæves først på din konto, når varerne sendes fra A/S Mortalin og der kan ikke hæves større beløb end det, du har godkendt ved bestilling.
Når du har gennemført din betaling afsendes der en e-mail til den oplyste e-mailadresse med ordrebekræftelse på din bestilling.
Når du bestiller varer hos A/S Mortalin registrerer vi følgende personlige oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren og transmitteres og lagres elektronisk i ukrypteret form, og gemmes i 5 år.
5. LEVERING
Vi leverer fortrinsvis i Danmark.
Normal leveringstid er 1-2 hverdage.
Alle bestillinger sendes med Post Danmark.
Vi flexleverer ikke uden at der er givet besked fra kunden, dvs. vi leverer ikke på adressen uden at modtager er hjemme. Er der angivet på ordren, at varerne fx. må stilles i garagen, så stiller vi varen uden at modtage kvittering. Er der ikke angivet at varen må stilles uden kvittering, så lægges der en kvittering, som anvendes til afhentning af varer på nærmeste posthus.
Fragtgebyr
Der skal ikke handles for noget minimumsbeløb, men alle køb over 1000 kr. ekskl. moms leveres fragtfrit.
Køb under 1000 kr. ekskl. moms tillægges momsfri porto på 66 kr.
Levering til Grønland og Færøerne mm.
Ved bestilling af varer til Grønland og Færøerne faktureres der altid til de aktuelle posttakster også ved køb over 1000 kr. ekskl. moms.
6. REKLAMATIONSRET
Alle varer håndpakkes på vores lager, og i den proces kontrolleres varerne også for
fejl og mangler.
Da originalemballagen i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af varens værdi,
kan det betyde at varen ikke anses for returneret i væsentlig samme stand og
mængde, hvis emballagen ikke følger med. Husk derfor altid at gemme emballagen
til du er sikker på, at du ønsker at beholde varen.
Modtager du mod forventning et produkt, som ikke er i orden, hører vi meget
gerne fra dig. Send en mail til os på info@mortalin.dk eller ring til os på 56 31 10 69.
Alle reklamationer skal ske inden for rimelig tid efter at manglen er opdaget.
7. FORTRYDELSESRET
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler i Mortalins WebShop.
Ved køb af serviceydelser bortfalder fortrydelsesretten ved arbejdets igangsætning, og senest 14 dage fra bestillingen. Vi kontakter dig/jer inden for 8 dage efter ordremodtagelsen for fastsættelse af en dato for arbejdets udførelse. Nå datoen er fastsat gennemfører vi betalingen.
Bestilling/køb af kurser/uddannelser i Mortalins WebShop kan fortrydes indenfor 14 dage efter betaling af kurset/uddannelsen. Bemærk, at det kun er muligt at fortryde købet, hvis ikke du har logget ind på det købte kursus/uddannelse. Fortryder du købet, skal du sende en mail til info@mortalin.dk inden for 14 dage med oplysninger om din e-mail adresse, brugernavn og kontonummer.
Fortrydelsesretten løber fra den dag du modtager din vare eller har betalt for dit kursus/uddannelse eller serviceydelser i Mortalins WebShop.
Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde.
Fortrydelsesretten bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens
salgsværdi væsentligt, herunder hvis du har taget varen i brug.
Når fortrydelsesretten udnyttes skal du selv betale portoen og eventuelle øvrige omkostninger for at sende varen retur.
Returvarer bedes sendt til:
A/S Mortalin
Bråbyvej 74-76
4690 Haslev
Bemærk - vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav.
Når du fortryder dit køb tilbagebetales købesummen samt oprindelige fragtomkostninger ved forsendelse
til dig og dette gøres ved overførelse til din bank konto, når vi har fået varen retur og kontrolleret at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Det er derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer.
Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken -
eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af forudgående korrespondance mv.





